Regionsrådet er et politisk niveau, mange sjældent møder direkte, men som alligevel har stor betydning for hverdagen.
Det er her, de overordnede beslutninger om hospitaler, psykiatri og specialiseret behandling træffes. Beslutninger, der kan mærkes i ventetider, behandlingsmuligheder og den geografiske adgang til sundhed.
Med sundhedsreformen er regionerne samtidig på vej ind i deres største forandring siden strukturreformen i 2007.
Regionsrådet – regionens politiske top
Regionsrådet er den øverste politiske myndighed i hver region. Medlemmerne vælges direkte af borgerne ved regionsrådsvalg, som afholdes hvert fjerde år samtidig med kommunalvalget.
Regionsrådet fastlægger de overordnede politiske rammer for regionens opgaver. Det sker inden for de love og økonomiske rammer, som Folketinget og staten fastsætter.
Efter valget vælger regionsrådet selv en regionsrådsformand blandt sine medlemmer. Formanden står i spidsen for den politiske ledelse.
Sundhed er regionernes kerneopgave
Sundhedsvæsenet er langt den største og vigtigste opgave for regionerne.
Regionsrådet har ansvar for driften af hospitaler, akutmodtagelser, specialiserede behandlingsfunktioner og psykiatrien. Det gælder både den fysiske og den psykiatriske behandling.
Regionsrådet beslutter blandt andet, hvordan hospitalernes kapacitet skal fordeles, hvilke områder der skal prioriteres, og hvordan regionens sundhedsbudget anvendes.
Andre opgaver – men i begrænset omfang
Ud over sundhedsvæsenet har regionerne enkelte andre opgaver, men deres kompetencer er mere snævre end kommunernes.
Regionerne deltager i regional udvikling, blandt andet gennem planlægning og samarbejde med kommuner og stat. På trafikområdet har regionerne ansvar for dele af den kollektive bustrafik, ofte i samarbejde med trafikselskaber.
På socialområdet har regionerne ikke et generelt ansvar. De varetager alene visse højt specialiserede sociale tilbud, mens hovedansvaret ligger hos kommunerne.
Sådan er regionsrådet organiseret
Regionsrådet arbejder anderledes end kommunalbestyrelserne.
Regionerne har kun ét fast politisk udvalg: forretningsudvalget. Udvalget forbereder sager til regionsrådet og kan træffe beslutninger inden for de rammer, som regionsrådet har fastlagt.
Regionsrådsformanden er samtidig formand for forretningsudvalget og spiller en central rolle i den daglige politiske ledelse.
Hvor mange medlemmer er der i et regionsråd?
Frem til og med valgperioden 2022–2025 bestod hvert regionsråd af 41 medlemmer.
Som følge af sundhedsreformen ændres sammensætningen fra og med regionsrådsvalget i 2025. Antallet af medlemmer vil fremover variere mellem regionerne og afspejler den nye regionale struktur.
Nye regioner efter sundhedsreformen
Sundhedsreformen, vedtaget i november 2024, ændrer den regionale struktur markant.
Fra 1. januar 2027 sammenlægges Region Hovedstaden og Region Sjælland til én ny region: Region Østdanmark. De øvrige regioner fortsætter i justeret form.
Valget i november 2025 udpeger de nye regionsråd. I 2026 fungerer de nyvalgte regionsråd som forberedende organer, mens de eksisterende regionsråd fortsat varetager den daglige drift frem til udgangen af året.
Regionsrådsvalg og demokratisk ansvar
Regionsrådsvalgene giver borgerne direkte indflydelse på regionernes politiske ledelse.
Regionsrådsmedlemmerne er ansvarlige over for vælgerne og kan stilles til ansvar ved det næste valg. Samtidig er regionernes handlerum tæt knyttet til nationale beslutninger om økonomi, lovgivning og sundhedspolitik.
Derfor har regionsrådet betydning
Selv om regionsrådet ofte fylder mindre i den politiske debat end Folketinget og kommunalbestyrelserne, spiller det en central rolle i velfærdssamfundet.
Det er her, rammerne for hospitaler, psykiatri og specialiseret behandling fastlægges – og det er beslutninger, der har direkte betydning for borgernes møde med sundhedsvæsenet.
