Ekspert med opråb til danskerne: Rejs ikke, hvis du er syg

4 ud af 10 danskere rejser med tog og fly, selvom de er syge med forkølelse eller influenzalignende symptomer, viser en undersøgelse fra hygiejnevirksomheden Initial. Det vækker stor bekymring hos en hygiejneekspert, især nu hvor juletogtrafikken for alvor begynder at rulle i dag, og DSB spår om en rekordtravl jul på skinner1. Ekspert forudser, at især togtrafikken kan blive et smittehotspot med alvorlige konsekvenser til følge.
4 ud af 10 danskere rejser med tog, selvom de er syge 4 ud af 10 danskere rejser med tog, selvom de er syge
4 ud af 10 danskere rejser med tog, selvom de er syge

København den 19. december 2025 – Julen står for døren, og det betyder fyldte togperroner, trang siddeplads og nærkontakt mellem de rejsende. Når danskerne i de kommende dage rejser landet rundt for at nå hjem til jul, sker det midt i en tid med højt smittetryk, hvor Statens Serum Institut forventer, at influenzasmitten vil stige markant i de kommende uger2. Samtidig rejser mere end hver tredje dansker med tog og fly, selvom de er syge, viser en undersøgelse udført af analyseinstituttet YouGov for hygiejnevirksomheden Initial. Juletogtrafikken kan derfor hurtigt udvikle sig til store, vidtrækkende smittekæder. Og den bekymrende tendens får nu biolog og hygiejneekspert hos Initial, Maria Brix Balle, til at komme med et klart opråb til danskerne: 

”Rejs ikke, hvis du er syg. Tog er et oplagt sted for smitte, da der er mange mennesker samlet i lukkede rum over længere tid og ofte med begrænset udluftning. Når næsten fire ud af ti danskere tager toget, selvom de er syge, og vi samtidig ser ind i en rekordtravl juletrafik, har vi desværre opskriften på en massiv smittespredning.” 

Coronavanerne er glemt med store konsekvenser til følge

Hele 39,3 procent af de adspurgte danskere i Initials seneste undersøgelse har rejst med tog eller fly, selvom de var syge med forkølelse eller havde influenzalignende symptomer. Julen kan derfor være i fare, hvor et utal af danskere, må tilbringe juleaften i sengen i stedet for ved bordet sammen med sine nærmeste.  

Ifølge hygiejneekspert, Maria Brix Balle, har mange danskere lagt de gode vaner fra pandemien bag sig, selvom de gode råd er allermest nødvendige at huske på netop nu. 

”Desværre har mange danskere glemt corona-anbefalingerne og vænnet sig til at tage afsted, selvom de hoster eller føler sig sløje. Hvis man er rask og rejser med tog, er det vigtigt at have fokus på god håndhygiejne, da det er nøglen til at undgå smitte med vira. Julen handler om at være sammen – ikke om at smitte hinanden. Hvis alle udviser lidt mere hensyn, kan vi undgå, at juletrafikken bliver en smittespreder,” siger Maria Brix Balle, Initial. 

For at mindske smitterisikoen i den travle juletrafik opfordrer hun til, at rejsende tager ansvar, så man ikke udsætter sig selv og andre for unødig risiko.  

Sådan undgår du at blive ramt af vira i juletrafikken 

  • Vask hænder grundigt før og efter rejsen 
  • Brug hånddesinfektion – helst en type, der holder i mange timer 
  • Undgå at røre ansigtet under rejsen 
  • Host og nys i ærmet eller i en serviet 
  • Hold afstand, når du kan, og undgå kontakt med personer med akutte symptomer på luftvejssygdomme 
Tilføj en kommentar Tilføj en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Forrige artikel
Maria Brix Balle, biolog og hygiejneekspert i Initial

Julen er i fare: Få ekspertens råd til at undgå at ligge i sygesengen juleaften

Næste artikel
Sikker svampejagt begynder med korrekt identifikation, før man overvejer at samle svampe til mad. - Foto: Unsplash

Kan alle rørhatte spises? 🍄‍🟫