Rørhatte fylder meget i de danske skove
Efteråret er rørhattenes tid. Når regnen har lagt sig, og temperaturen stadig er lun, dukker de op i skovbunden. Store, solide og ofte lette at få øje på. Det er ikke mærkeligt, at mange begynder netop her.
Rørhatte adskiller sig fra mange andre svampe ved deres underside. I stedet for lameller har de rør, som kan gnides af med en finger. Det er et enkelt, men vigtigt kendetegn, som gør dem lettere at kende end mange andre hatsvampe.
Samtidig rummer gruppen nogle af de mest eftertragtede spisesvampe, vi har. Karl Johan er den mest kendte, men langt fra den eneste. Alligevel er det en fejl at tro, at rørhatte per automatik er sikre.
Det korte svar er stadig nej
Nej, ikke alle rørhatte kan spises.
Langt de fleste er ganske vist spiselige eller i det mindste ugiftige. Men der findes undtagelser, og de er vigtige at kende. Nogle rørhatte er decideret giftige. Andre er så bitre eller ubehagelige, at de ikke hører hjemme i køkkenet, selv om de teknisk set ikke er giftige.
Det er ofte her, misforståelsen opstår. At noget sjældent er farligt, betyder ikke, at det altid er en god idé.
De giftige rørhatte man skal kunne genkende
Satans Rørhat
Satans Rørhat er sjælden i Danmark, men den findes. Og den er ikke til at tage fejl af, hvis man ved, hvad man kigger efter.
Det er en stor og kraftig svamp med røde til orange rørmundinger, en markant stok med netmønster og en lys hat. Skærer man i den, kan kødet blåne en smule. Ældre eksemplarer har ofte en tung og ubehagelig lugt, som mange beskriver som ammoniak eller gylle.
Den er giftig både rå og tilberedt og kan give kraftige mave- og tarmsymptomer. Den skal aldrig med hjem.
Djævle Rørhat
Djævle Rørhat er tæt beslægtet med Satans Rørhat og endnu sjældnere. Den adskiller sig især ved sin rosa hat og orange rør. Symptomerne ved indtagelse er alvorlige og minder om dem, man ser ved Satans Rørhat.
Forvekslinger sker typisk med indigo rørhatte, som ellers er gode spisesvampe. Netop derfor er det ikke nok at vide, at en rørhat “blåner”. Det er helheden, der tæller.
Når problemet ikke er gift, men smag
Ikke alle rørhatte, man bør lade stå, er farlige. Nogle er bare en dårlig oplevelse.
Galde Rørhat
Galde Rørhat er kendt og frygtet blandt svampesamlere. Den ligner flere spiselige arter, især Karl Johan, men smagen afslører den med det samme. Den er ekstremt bitter. Og bitterheden forsvinder ikke.
Et enkelt stykke kan ødelægge en hel ret. Smagen kan hænge ved i munden længe, og for nogle giver den også maveproblemer. Den kendes blandt andet på et mørkt netmønster på stokken og rør, der med tiden får et svagt rosa skær.
En særlig detalje gør den ekstra problematisk. En lille del af befolkningen kan ikke smage bitterheden. For dem giver galde rørhat ingen advarsel.
De rørhatte, der er værd at samle
Heldigvis er der mange rørhatte, som både er sikre og velsmagende, når de er korrekt bestemt.
Karl Johan
Karl Johan er en af de mest værdsatte spisesvampe overhovedet. Den har en buttet stok med et fint, lyst net, en brun hat og et fast, hvidt kød. Smagen er mild og nøddeagtig.
Unge eksemplarer er de bedste. Ældre svampe kan stadig bruges, men her bør de gule rør fjernes, da de hurtigt bliver bløde og svampede i konsistensen.
Brunstokket Rørhat
En solid og pålidelig spisesvamp, som holder formen under tilberedning. Den er ikke prangende, men den gør sit arbejde i køkkenet og er en af de rørhatte, mange vender tilbage til.
Punktstokket Indigo Rørhat
Let at kende, når man først har set den. Den blåner kraftigt ved berøring og har små røde prikker øverst på stokken i stedet for netmønster. Smagen er mild, og kødet fast. En god svamp for dem, der er begyndt at udvide repertoiret.
Små detaljer, der gør en stor forskel
Rørhatte kan variere meget i udseende. Regn, alder og voksested spiller ind. Farver kan ændre sig. Overflader kan blive glatte eller matte. Derfor er det vigtigt ikke at basere sin vurdering på ét enkelt kendetegn.
Alder er også afgørende. Gamle rørhatte bliver hurtigt angrebet af maddiker, bakterier og skimmel. De kan se fine ud udefra, men være uegnede indeni. Her er der ingen grund til at være i tvivl. De skal sorteres fra.
Tilberedning er ikke valgfrit
Selv gode spisesvampe kan give maveproblemer, hvis de spises rå eller utilstrækkeligt tilberedt. Rørhatte indeholder stoffer, som først nedbrydes ved opvarmning.
Grundig tilberedning er derfor en forudsætning. Ikke en anbefaling.
Det, de fleste lærer med tiden
De fleste, der samler svampe, starter forsigtigt. Med få arter. Med en bog i lommen og mange spørgsmål. Det er sådan, det skal være.
Man lærer hurtigt, at det ikke handler om at fylde kurven. Det handler om at kende det, man samler. Hellere gå hjem med få sikre svampe end mange tvivlsomme.
Rørhatte er et godt sted at begynde. De er taknemmelige, forholdsvis lette at kende og rummer nogle af de bedste smagsoplevelser i den danske natur. Men de belønner viden. Ikke hastværk.
Og netop dér ligger forskellen mellem en god svampetur og en dårlig.
